Ravsmykker
Ravsmykker i Aarhus C – kom og se vores store udvalg
Hos os finder du et stort udvalg af ravsmykker: ravringe, armbånd, halskæder, ørestikker og vedhæng i alt fra klassisk honninggult og mælkerav, til cognac og mørke toner. Alle ravstykker er unikke og gemmer på hver deres historie fra naturens fortid. Karen Norup Smykker hed tidligere Ravsmeden og vi har derfor altid haft ravsmykker i vores sortiment.
Et helt fantastisk naturmateriale
Rav er forstenet harpiks, der er mindst 30-50 millioner år gammel. Det er skabt af naturen over ufattelig lang tid, og derfor er der ikke to ens. Nogle stykker rummer smalle striber, små urenheder og indeslutninger eller et dybt, varmt farvespil. Det er netop de detaljer, der gør et ravsmykke personligt.
Rav fra Danmark, Polen og Litauen
Vores udvalg af rav stammer fra Danmark, Polen og Litauen, hvor rav i århundreder har været samlet langs kysterne og brugt til smykker.
Sådan passer du på dit ravsmykke
Rav er en blød og sårbar sten, så undgå parfume, hårspray, håndsprit og kemikalier, da det kan gøre ravet mat og kedeligt. Du kan med fordel tørre ravsmykket af med en blød klud. Opbevar det desuden adskilt fra hårde smykker, så det ikke bliver ridset. Ønsker du at pudse sølvet på smykket, så undgå at ramme ravet under pudsningen.
Besøg os i Aarhus C
Du finder os i Frederiksgade 70, 8000 Aarhus C. Kig forbi og oplev vores udvalg af ravsmykker.
Senest sete
Din indkøbskurv er i øjeblikket tom.
Begynd at shoppe